Efterårsferie på Amagermuseet

I efterårsferien kan man besøge Amagermuseet og få en lærerig, sjov og ikke mindst hyggelig museumsoplevelse for hele familien. De gule og rødlige blade varsler koldere tider, og efteråret på landet er derfor en travl tid. Høsten er kommet i hus, og nu går vinterforberedelserne i gang.

Fra mandag d. 14. oktober til søndag d. 20. oktober har Amagermuseet fokus på livet på landet og klargøringen af vinterforrådet. Museet har åbent fra 12:00 til 16:00 hele efterårsferien. 

Nordgården
Madmor og alle hendes hjælpere er igen på plads i sommerkøkkenet. Der laves en lækker amagersuppe med hønsekød, krustader med hjemmelavede fyld, og du kan smage på makrel og en masse lækre hjemmesyltede grøntsager. Nogen af dagene bager madmor måske en lille kage eller et par småkager. 

På gårdspladsen står den garvede torvekone. Hos hende kan du købe grøntsager og museets hjemmelavede syltetøj. Der er også en grøntsagsquiz. Kender du alle torvevognens grøntsager? Der er en lille præmie til dem, der gør.

Tirsdag-torsdag kommer den gamle brandbil fra 1939, og du kan endda få en tur i den. Brandbilen kører i hele museets åbningstid.

Fredag-søndag kommer kniplingedamerne på besøg og demonstrerer deres fascinerende håndværk.

Fredag kommer Det Rullende Hørværksted forbi og viser, hvordan hørren forarbejdes inden det kan bruges til håndarbejdet. Du kan også få lov til at prøve.  

Den gamle museumsgård
Der mostes æbler til dejlig saft hver dagKom og giv et nap med og smag på den lækre friske most. 

I den hyggelige vognport på den gamle gård, kan børn lave en dukke ud af halm og give den kyse og forklæde på.  

Dyrene
Hønsene skal slagtes, så der kan koges suppe på dem. Kom og hør, hvad man kan bruge den til, når der hver dag kl. 13:00 bliver slagtet.

Er du en ægte dyreven? Kom kl. 14:00 og lær om gårdens dyr og modtag et dyrevensdiplom efter endt oplæring. Kl. 15:00 kan du komme med igen og her kan du også være med til at fodre dyrene.

Cafeen
Få varmen med en kop kaffe, kakao eller te. Vi har lækre kager og hjemmebagte boller. 

Entré: voksne: 80 kr.

Gratis adgang for børn (op til 18 år)